Opstaldning på Digelsgård

Hvad kan vi tilbyde?

På Digelsgård lægger vi vægt på både pensionærer og heste trives og er glade, derfor er det vigtigt for os at have gode rutiner, så heste og mennesker ved hvad der skal ske og hvad de kan forvente. 

 

Vores pensionærer repræsenterer flere forskellige slags ryttere, vi har stævneaktive dressur og springryttere, hyggeryttere, børn, voksne og unge ryttere, der er et godt socialt fællesskab og man kan bruge flere timer her sammen med gode venner, eller man kan få lov at være i fred og hygge med sin hest, det er helt op til en selv. Vi har en aktiv klub på stedet (FHSR), der afholder stævner i både dressur og spring, samt aktiviteter som programridning, julefrokost, fælles skovtur mm.

 

Vi har åbent alle hverdage 8-22 og i weekender og på helligdage 8-19. efter aftale er man velkommen til at komme tidligere eller senere.

 

Vores bokse har alle vindue udadtil der kan kippes i toppen. desuden har alle bokse oplukkelige gitre så hesten kan stå med hovedet ud på staldgangen. Derudover er der i de to afsnit brede staldgange samt der er to eftableret to striglepladser. Som strøelse i boksene bruger vi træpiller til de heste der er på fuldpas og heste på selvpas stå på træpiller eller vælge spåner mod et mindre tillæg.  

 

Vi fodrer med krybbefoder tre gange om dagen. Foderet får vi fra vores leverandører Gunner Larsen og Søn samt HHCare. Desuden er det også muligt at tilkøbe lucerne til et eller flere måltider. Har man en hest med et særligt foderbehov, er man velkommen til at blande foder og stille frem, så kommer det med når vi kører med fodervogne. Vores wrap er af god kvalitet og bliver givet to gange om dagen, med i prisen hører ca 7 kg wrap til en hest og 4 til en pony (afhængig af størrelse). Det er altid muligt at købe ekstra wrap i den mængde man ønsker det.

 

Vi tilbyder fællesfolde, hvor de går opdelt efter køn i mindre folde. Derudover har er der mulighed for enefold, samt vi har to sygefolde, der kan benyttes ved skader og lign. Der er vandkopper på foldene fra marts til og med oktober. I vinterhalvåret får heste og ponyer på jordfolde og i maj måned begynder vi opgræsning. Fra ca. juni til november går hestene på store folde med græs. Daglig foldtid i vinterhalvåret er 5 timer, og i sommerhalvåret 6-7 timer, med mulighed for mere. 

 

For at høre mere om opstaldning på Digelsgård eller for at aftale en rundvisning, kontakt os meget gerne.