På Digelsgård bor vi nu tre generationer. Vi overtog gården i virkelig dårlig stand i december 2006 og siden har den ene dag taget den anden, tiden flyver her på Digelsgård.
Oppe i "kontroltårnet" over stalden bor Christel, med hendes to dejlige piger Jessica født i 2008 og Penelope født i 2015. Begge piger er vant til hestene og livet på gården.
.
Christel er uddannet hestemaneger, og har bl.a. arbejdet på Capacity, Scanvet Stallions, Bregnerødgård, Skovrødgård og i en springstald i Tyskland. Nu er hun fuldtid på Digelsgård og står for den daglige drift, administration og planlægning af ridelejr og rideskole mm. Heste har været Christels passion siden hun var helt lille. Hun startede med at ride som 6 - årig og er fortsat lige siden. Som 13 - årig fik hun hendes egen pony og siden da har hun været hesteejer.. I dag har Christel 3 heste, der er hendes egne, det er Loyal, Antana og Lilac, dem kan du læse mere om længere nede.
I det flotte hovedhus på Digelsgård bor Claus og Tina som er Christels forældre. Claus er finansminister på Digelsgård samt laver forskellige småreperationer. Derudover laver han altid superlækker mad på ridelejren og af og til står han i køkkenet under stævnerne. Claus arbejder fuldtid i hans virksomhed BALP, der er et autoværksted, pladeværksted og malerværksted for biler, og ikke mindst hestetrailere. Tina står for primært for al vask af hesteudstyr, sørger for lidt hygge omkring os, som blomster, julelys mv. samt holder os i ørene så vi får ryddet lidt op over det hele i en travl hverdag...Derudover bruger hun rigtig meget til sammen med Jessica og Penelope, så Allan og Christel kan arbejde på alle de skæve tidspunkter som hestene kræver. Når ikke Tina vasker eller passer børn, passer hun alle fuglene ude i hendes "Pipperi".