Corona og Rideskole

08-05-2020

Kære alle ryttere i Rideskolen

Desværre blev forsamlingsforbuddet på 10 mennesker ikke ophævet i går, i forbindelse med 2. fase af genåbningen, dette sker først fra 8. juni forhåbentligt. 

Vi har været rigtig glade for at det har kunne lade sig gøre for os at holde rideskolen kørende her i den seneste tid, og syntes egentlig det er gået nogenlunde. Dog kan vi se at mange af de der har holdt pause nu begynder at vende tilbage og det giver lidt udfordringer i forhold til at holde antallet ned på de 10 der er forsamlet, dette er primært under opsadlning.

Vi beder derfor om jeres hjælp den næste måneds tid, så vi forhåbentling kan få tingene til at glide uden at få bøder, risikere lukning ....- og naturligvis undgå at udgøre større smitterisiko end højest nødvendig. 

 

- Derfor undgå at komme flere end højest nødvendigt. TAG IKKE VENNER OG SØSKENDE MED. 

- Undgå at komme hvis i er halvsløje eller syge. - eller har sygdom i familien.

- Lad børnene så vidt muligt selv sadle op og gøre det det kan, man behøver ikke være to eller tre til at strigle en pony. (vi ved fra ridelejrene at børnene      faktisk kan meget mere selv end de får lov til i hverdagen, så her er måske en god mulighed for at lade dem få lov).

- Juster bøjler inden i lægger hovedtøj på og spænd gjorden efter inden i sidder op, på banen vil instruktøren sørge for gjorden bliver spændt endnu en gang, forældre på banen er ikke tilladt. 

- Der er et maks på 9 på timeholdene, så med instruktøren bliver de 10 på banen. 

- Forældre til børn på øvet og letøvet hold bedes gå en tur på marken eller f.eks. vente i bilen mens børnene rider. 

- Forældre til børn på begynderholdene, kan blive i det omfang der er behov for det. helst udenfor banen

- Kør hjem efter ridetimen, undgå at "hænge ud"

- Meld afbud via www.digels.dk eller på sms til 40611850, det vil stadig i et vist omfang være muligt at bytte ride timer med en rid selv tur i ydertiderne. 

Nye striglepladser

Vi har lavet nye midlertidige striglepladser, 4 stk (det grønne område) - Undgå dog at bruge pladserne i det grønne område til Ginger, Jacques og Scarlett, de kan stå i det blå område. Husk at rydde strigler og grimer op fra striglepladserne, tak:-)

Vi håber på jeres forståelse 

Mvh Allan og Christel :-)